Nørgaard Fisk og Røgeri
Nørgaard Fisk og Røgeri på Vesthavnen i Thorsminde tilbyder både fersk, kold- og varmrøget fisk, og andre hjemmelavede lækkerier. Hos os finder du altid gode tilbud på lokalfanget dagfriske fisk og hjemmeproduceret røgvarer - blandt andet makrel, sild og laks.
Det store udvalg i butikken afhænger af, hvad kutterne bringer med ind til fiskeauktionerne i bl.a. Thorsminde – direkte fra Vesterhavet.
I weekenderne kan du nyde en fiskeburger, pandestegte fiskedeller eller måske et lækkert stjerneskud på stedet.
Om sommeren er der udendørs servering på terrassen hver dag, hvor du kan nyde den autentiske og rustikke stemning på Vesthavnen.
Vi tilbyder også mad ud af huset, blandt andet fisketapas, fiskekagemand og andre delikatesser. Se mere på vores Facebook-side eller ring til os.
Hjertelig velkommen på Vesthavnen!